Om aftenen kan I besøge vores Restaurant Behrnt, som ligger i Ballen by ca. 1 km. fra Strandlyst Hotel. Gå ad Strandvejen, og nyd den smukke udsigt over havet.
Restaurant Behrnt er en hyggelig restaurant tilbage fra 1860 som emmer af autentisk badehotelsstemning. Her sætter teamet en ære i at sammensætte menuer med Samsøs lokale råvarer – fra fiskerne, landmandens marker og skovbunden.
Menuerne bærer præg af det danske landkøkken med inspiration fra det franske – med klasse og øje for de aktuelle råvarer.
Sæsonerne er et vigtigt element i vores køkken, da vi værdsætter alle de nye spæde grøntsager når de titter op af jorden. På den måde sikrer vi at I altid får den bedste bid af Samsø på tallerkenen.
Restaurant Behrnt er beliggende på:
Ballen Badehotel
Aavej 21, Ballen
8305 Samsø
Sæsonmenuer kan tilkøbes, når I booker værelse i perioderne 16/5 – 29/6 og 31/8 – 14/9
18.00 – 23.00 (køkkenet lukker kl 21.30)
I højsæsonen 2025 åbner den populære Restaurant Syv Ni 13 pop-up på Strandlyst.
Konceptet er, som man kender det fra restauranten i Aarhus; social dining med sæsonbaserede råvarer og et minimalistisk udtryk.
Konceptet for Syv Ni 13 er simpelt. Der er ingen a la carte, men blot 2 menuer. 7 retter + snacks, eller den lidt mindre med 4 retter + snacks.
Menuen tager udgangspunkt i de lokale råvarer, og du kommer både igennem fisk, kød og grønt. Menuerne bliver løbende opdateret via hjemmesiden.
Menuerne står til hhv. 449,- og 549,-
Hertil er der et udvalg af både vine, cocktails og andre spændende drikkevarer, med eller uden alkohol. Du kan også blot læne dig tilbage og lade de dygtige tjenere tage dig med på deres udvalgte vinmenu.
Vores køkkenchef har frie hænder og han sætter en dyd i at samle indtryk fra hele verden på menukortet. Det resulterer i en menu, der ikke lader sig begrænse, men samtidig holder sig til mantraet; “less is more”.
Der vil være mulighed for en let anretning og cocktails i dagstimerne.
Om eftermiddagen og aftenen er snack- og cocktailbaren også åben for alle. Det er derfor muligt blot at droppe ind til et glas køligt hvidvin og sprøde snacks, hvis I kommer forbi Strandlyst
4- eller 7-retters menu kan tilkøbes, når I booker værelse i perioden 30/6 – 30/8
Aften
17.30 – sidste booking kl 21.00
Lukket