Strandlyst - Praktisk information om hotel & restaurant - faq
Hotel, Samsø, Strandlyst, Restaurant
15821
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-15821,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

Info

Praktisk information

Her har vi samlet lidt praktisk information til jer som er gæster på hotellet.
I er selvfølgelig også altid velkomne til at spørge os.

Kontakt

Vi er et lille team, som vil gøre vores for at give dig det bedst mulige ophold her på skønne Samsø. Mellem kl 14 til 21 vil vi som regel være til stede enten i receptionen eller restauranten.

Hvis vi ikke er tilstede, kan I få fat i os på tlf. + 45 21 27 25 40

Ind- og udtjekning

Det er muligt at tjekke ind fra kl. 14.00 på ankomstdagen. Der er udtjekning senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

Restaurant

Vi serverer morgenmad i restauranten fra kl. 08.30 til 10.00. Restauranten er åben til middag fra kl. 18.00 til 21.00. Giv os venligst besked, hvis I ønsker at spise i restauranten, så reserverer vi bord. Vores køkken er nordisk inspireret, med hovedvægt på de samsiske råvarer.

Bar

Vi har et stort udvalg af cocktails, øl, vand og vin samt diverse snacks, og vores personale er altid klar til at hjælpe. Det er ikke tilladt at nyde medbragt mad og drikkevarer på hotellets fællesområder eller terrasser.

Wellness

Hotellet har flere spa-faciliteter samt pool og jacuzzi, som du som gæst er har fri adgang til. Giv besked til personalet hvis du skal bruge hjælp til at tænde for dampspaen.

Adgang til stranden

Hvis man går til venstre, når man går ud fra hotellet, er der ca. 50 meter henne en sti ned til stranden.

Parkering

Vi har desværre begrænset plads til parkering ved hotellet. Derfor beder vi til, at man parkerer med hensyn til hverandre og undgår at blokere for ind- og udkørsel.

Rygning

Værelserne er røgfri. Rygning på hotellet er kun tilladt hvor der er opstillet askebæger.

Musik

Vi beder om, at man viser almindeligt hensyn til andre gæster og til vores naboer, og derfor ikke spiller høj musik efter kl. 23.00

Hunde

Det er ikke tilladt at medbringe hunde på hotellet eller i restauranten.

Energiøen Samsø

Samsø har siden 1997 været udnævnt til Vedvarende Energi Ø. Det vil vi gerne støtte op om, og vi beder derfor om at begrænse unødigt strømforbrug ved at slukke for lys og tv, når I forlader værelset.

Tak fordi i valgte Strandlyst

Vi er glade for at I valgte Strandlyst Hotel og Restaurant, og vi håber at I får et skønt ophold hos os.

Hvis I har lyst, kan I finde os på Facebook som StrandlystSamsoe og på Instagram som strandlyst_samsoe.

 

Venlig hilsen Lasse og Anette.